Kulturkompasset | critics of culture events

FERRARI I TIVOLI


FERRARI I TIVOLI

Ferrari foran NIMB 9. august. Foto Torben Plank

foto Torben Plank

Der er biler man ikke ser, så er der biler man bemærker, og så er der biler man stopper op for at beundre. I den sidstnævnte kategori befinder verdens mest berømte bilmærke Ferrari sig.

40 eksemplarer af den ædle italiener med den stejlende Ferrari hest på kølerhjelmen kan opleves live på Plænen i Tivoli søndag den 9. august 2009.

Ferrari er en bil med attitude, og det har den været siden Enzo Ferrari i 1947 byggede den første Ferrari med drømmen om at lave verdens bedste racerbil. Historien har vist, at han med sit sublime tæft for håndværk ramte plet mht. design, rå motorkraft og køreegenskaber.

Ankomst i Tivoli kl. 11:30
I dag er Ferrarier kendt som fuldblodsracere af højeste karat, og det er ikke mindst sejrene
på verdens motorsportsarenaer, der ligger til grund for ryet som verdens bedste sports –og racerbil. Der bliver i Tivoli lejlighed til at måbe, drømme og beundre de legendariske Ferrarier, der gennem 6 årtier har sat motorhjerter i brand. De 40 røde Ferrarier kører i kortege til Hovedindgangen i Tivoli med ankomst kl. 11:30, hvor der er oplagte fotomuligheder.

På Plænen kan bl.a. drengeværelse-plakat-ikonerne Testaraossa, F40 og Enzo opleves.
Gæsterne kommer helt tæt på en Ferrari, så man ikke får oplevelsen af, at der er tale om en kunstudstilling, hvor man skal holde sig 5 meter fra værkerne. Det bliver mulighed for at snakke med de passionerede Ferrariejere, men læg ekstra tid til for når de først kommer i gang, er de ikke til at stoppe…

Kl. 12.00,13.00og 14.00 vil der være underholdende indslag, hvor en konferencier underholder om flere af de udvalgte biler. Kl. 17:00 forlader bilerne Tivoli i samlet flok.

Fakta:
Ferrari har vundet 209 Formel 1 sejre,
30 verdensmesterskaber i Formel 1
Ferrari er regerende verdensmestre for konstruktører
9 generelle sejre på Le Mans
Mere end 20 verdensmesterskaber i GT –og sportsprototyperace.
I 2007 blev Ferrari kåret til Europas bedste arbejdsplads
2008 bød på det største overskud i firmaets historie
Ferrari producerede i 2008 blot 6500 biler (Der laves 350.000 Fiat Puntoer årligt)
Intet andet bilmærke kan fremvise et CV, som matcher dette

Tagged as: , ,

Leave a Response