Kulturkompasset | critics of culture events

Peter Lodahl – chef på Copenhagen Opera Festival


Peter Lodahl 

Ny kunstnerisk chef på Copenhagen Opera Festival

KØBENHAVN/DANMARK: Operasolist Peter Lodahl er ny kunstnerisk chef på Copenhagen Opera Festival, men han vil bevare sin stærke tilknytning til operaen på Det Kgl. Teater.

Peter Lodahl i Bajazzo. Foto: Den Kongelige Opera, København.

Peter Lodahl i Bajazzo. Foto: Den Kongelige Opera, København.

Efter otte år som fastansat solist på Det Kgl. Teater har operasanger Peter Lodahl taget imod tilbuddet om at blive kunstnerisk chef på Copenhagen Opera Festival.

Det har altid været et bevidst ønske fra operaen på Det Kgl. Teater, at det kunstneriske hold også skal have mulighed for at udvikle deres talent og kompetencer andre steder end på Det Kgl. Teater. Derfor er det helt i tråd med strategien, at Peter Lodahl nu får muligheden for at udbrede kendskabet til operaens mange facetter og kvaliteter i en anden sammenhæng
.

Operachef Sven Müller udtaler, at Det Kgl
. Teater er en rummelig arbejdsplads, hvor der skal være plads til, at kunstnerne også forfølger andre drømme og målsætninger. ”Jeg er glad på Peter Lodahls vegne og har lykønsket ham med den nye titel. Jeg har altid haft den største respekt for Peter som kunstner og menneske og vi har haft en god arbejdsrelation. Det bliver en styrke for operaen i Danmark, at have en kapacitet som Peter Lodahl på posten som kunstnerisk chef på Copenhagen Opera Festival, hvor han med sin viden og sit kunstneriske talent får mulighed for at udvikle festivalen endnu mere. Det er mit håb, at Peter Lodahl også i fremtiden synger på Det Kgl. Teater og vi arbejder på at finde ud af i hvilken form det skal være”.

Peter Lodahl forklarer, at det er hans håb, at bevare en fortsat stærk tilknytning til operaen på Det Kgl. Teater. “Det Kgl. Teater er og vil altid være en betydelig del af mit kunstneriske DNA. Siden jeg i 2000 begyndte på Operaakademiet, har Det Kgl

. Teater formet mig som sanger og er således en af de vigtigste stationer i mit professionelle liv.

Jeg håber meget, at kunne vende tilbage regelmæssigt som gæst og ser frem til et konstruktivt samarbejde på alle niveauer. På det personlige plan har jeg knyttet værdifulde venskaber for livet. Jeg kommer til at savne min dagligdag på Operaen.”

Peter Lodahl. Foto Den Kongelige Opera, København

Peter Lodahl. Foto Den Kongelige Opera, København

Peter Lodahl fortsætter på Det Kgl. Teater sæsonen ud og der arbejdes på at finde ud af, hvordan han i fremtiden skal være tilknyttet Det Kgl
. Teater.

Peter Lodahl har premiere på operaen La Bohème den 23. oktober 2016.

http://www.peterlodahl.com

Tagged as: , ,